Tårene trillede…

Tårene trillede ved synet af næste bakke

Slesvig: Efter knap tre uger på fynske, sønderjyske og nordtyske cykelruter gennem småbyer og skiftende landskaber med en gennemsnitshastighed på omkring 10 km/t er vi nået Slesvig. Vi har tilbagelagt omkring 230 kilometer på i alt 10 cykeldage. Men selvom vi endnu er et stykke fra målet om at køre 300 kilometer per uge eller 50 kilometer per dag, så er vi godt på vej.
Turen hertil Slesvig har givet os mange erfaringer – og den har ikke været uden sved og tårer. Især første etape fra Nørre Aaby til Nellemose i Hårby viste sig at være en større udfordring end først antaget.

Ikke let at pakke let
Vi fik en flyvende start på første etape, da vi blev sendt afsted med flag, kram og begejstrede tilråb ved Nørre Aaby skole. Blot få kilometer derfra meldte de første stigninger sig og den snigende tanke, at vi måske ikke havde fået pakket let nok.
Hurtigt kørte vi fra den trafikerede landevej ud på den smukke rute igennem de små byer og landlige områder langs kysten. En beslutning der gjorde etapen omkring 20 kilometer længere.

Dag to startede ud i samme gode ånd, men de resterende 34 kilometer viste sig at blive en sand prøvelse for mig især, som viste sig at være svageste led i truppen. Benene var ikke stærke nok til trække det tunge læs i det kuperede terræn – eller også havde jeg bare ikke pakket let nok!

– Mand, der er langt til Marokko, tænkte både Ronald og jeg, når han ventede på toppen af endnu en bakke, som jeg gav op overfor og trak det tunge læs op af.

Det er ikke let at pakke let, når man skal pakke til et nyt liv. Det blev meget lettere at sortere i oppakningen efter de første to dage på hjul.
Og så måtte vi sande, at vi mentalt er bedre forberedt på dette eventyr, end vi er fysisk.

Det var nemlig stædighed og viljestyrke, der fik os alle fire i mål, selvom lårene syrede og tårene trillede bare ved synet af endnu én af de sydfynske alpetoppe.
Da vi havde valgt at tage afsted uden prøvetur og masser af træning, var vi klar over, at starten ville blive hård. Og som bekendt gør dét, der ikke slår en ihjel, én stærkere. I livet som cykelturist i lavt gear betyder det, at vi kan mærke lårene blive stærkere tur for tur.

Den uberegnelige følgesvend
En anden udfordrende faktor er vores uberegnelige følgesvend vejret. Det er unægtelig sjovere at cykle og leve i telt, når solen skinner, og man kan ligge blandt anemonerne i en sønderjysk skovbund og se film på den medbragte computer, end når det regner og nattetemperaturerne nærmer sig frysepunktet. Men der er også noget hyggeligt i at ligge tæt sammen i et af vores to tremandstelte og læse eller spille Uno, mens regnen trommer mod teltdugen på en campingplads lidt udenfor Flensburg.

På turen fra Flensburg til Slesvig sendte vores følgesvend ikke kun regn mod os men også hagl og vind, der gik både med og mod os. Det er svært at holde humøret oppe hver meter sådan en dag, men når dagen er omme, og vi ligger lune i soveposerne, så kan vi konstatere, at vi har grinet, hygget og snakket mere sammen de sidste knap tre uger, end vi plejer.

18.april 2017 – Af Lene Nielsdatter

Lene skriver hver 14.dag en artikel til den lokale ugeavis, Melfarposten, som vi senere bringer her på vores blog. Dette er en omskrivning af en artikel, der har været bragt i Melfarposten/Fyens.dk