Tyskland med 120 km i ugen

Gennem Tyskland med 120 kilometer i ugen

 

Steller See: Tyskland er et land, man drøner igennem med 120 km/t for hurtigst muligt at nå frem til den sydlige del af Europa. Sådan var min opfattelse i hvert fald, da vi forlod Nørre Aaby for halvanden måned siden. Når folk spurgte, hvor turen gik hen, svarede jeg noget i retningen af:

– Tja, vi kører via Als til Tyskland, og så drejer vi mod vest til Holland og kører langs Atlanterhavet til Marokko. Derfra følger vi den europæiske side af Middelhavet østover.

Det var i grove træk, hvad Ronald og jeg havde fastlagt på forhånd. Eftersom vi ikke havde snakket detaljerne i ruten, drog jeg afsted med min indgroede fordom om Tyskland som gennemfartsland, mens Ronald havde flere steder, han gerne ville udforske på vejen.

Da vi for en uge siden nærmede os Bremen ad cykelstier, der snoede sig gennem nyudsprugne bøgeskove, vandre- og cykelvenlige landsbyer, hvor vi gang på gang fascineres af deres anderledes, smukke bindingsværkshuse, og langs de duftende, gule rapsmarker, spurgte Norah, hvad Bremen egentlig var for en by. Her måtte jeg blankt erkende, at jeg faktisk kun kender Bremen fra motorvejen.

Øjnene op for Tyskland
Her gik det op for mig, at jeg primært har set Tyskland som et sted, man kører gennem hurtigst muligt og gerne om natten. Man går jo ikke glip af noget, for der er ikke meget at se fra motorvejen. Troede jeg. Men når man kører igennem det tyske landskab med 120 kilometer i ugen i stedet for i timen, og ens rejsepartner er en historienørd med langt større indsigt i tysk kultur end én selv, ja så bliver oplevelsen unægtelig en helt anden.

Det der især har betaget mig – og vist også flere af mine rejsefæller – er naturen, for selvom skovene ligner de danske, så er der flere af dem. Æstetikken i de tyske landsbyer, hvor husene passer ind i naturens farvespektrum, nyder jeg synet af, når vi kører forbi. Hamborg, som vi har besøgt et par gange tidligere, skuffede os ikke. Men i Bremen, som vi besøgte for en uge siden, fik vi en af turens helt store oplevelser. Da vi drejede om hjørnet ind på Marktplatz og så rådhuset i den gamle bymidte, udbrød jeg bogstavligtalt ‘wow’, da jeg stod foran den smukke, gamle bygning, som UNESCO har sat på deres verdensarvsliste. Hvorend vi vendte os, var vi omringet af smukke gamle bygninger. Selv børnene var betagede. Nu går turen videre mod Holland med udsigt til mindst to stop i Tyskland. Historiske seværdigheder og flere skovområder venter os i Osnabrück og Münster, inden vi sætter kursen stik vest.

15.maj 2017 – Af Lene

Lene skriver hver 14.dag en artikel til den lokale ugeavis, Melfarposten, som vi senere bringer her på vores blog. Dette er en omskrivning af en artikel, der har været bragt i Melfarposten/Fyens.dk