Hvad med børnene…. og økonomien?

På vores vej rundt får vi stillet mange spændende spørgsmål – både når vi snakker med journalister, der vil skrive en artikel om os, og når vi møder fremmede ved supermarkedet eller snakker med familie og venner.
De oftest stillede spørgsmål har vi samlet her sammen med svar på dem naturligvis:

Men hvorfor?

Hvorfor tager I afsted?

Vi – Ronald og Lene – har altid følt en stor udlængsel. Da vi mødtes for 13 år siden, drømte vi i fællesskab om en dag at rejse rundt i verden. Da Lene blev gravid med Norah, drømte vi om at tage familien med på farten. Med årene blev disse drømme skubbet så langt ud i fremtiden, at vi enten helt glemte dem eller mistede troen på dem. Ja, vi endte sågar med at gå fra hinanden.
For et halvt års tid siden faldt snakken på vores urealiserede drøm. Det gik op for os, at vi stadig deler den. Da vi begge er uden fast job, har vi tiden til at gøre det nu. Så nu skal det være.

Men hvorfor cykler I?

Vi cykler, fordi vi længe har haft et ønske om at være mere aktive sammen med vores børn. Et stresset liv med for meget stillesiddende arbejde har sat sine spor på os voksnes kroppe, men det har også sat sine spor i vores hverdag. Det var nemmere lige at starte bilen end at cykle op og handle. Den vane vil vi gerne vende godt og grundigt på hovedet.
Vi cykler også, fordi vi gerne vil opleve verden i et langsommere tempo – og fra en anden vinkel end hvis man suser ned af autobahnen fra et sted til et andet. Her lever og oplever vi verden, mens vi bevæger os. Sidst men ikke mindst cykler vi, fordi vi i foråret 2016 var på hver vores biltur og nu var vi klar på at bevæge os rundt i verden på en anden måde.

Hvad vil I opnå?

Vi ønsker at finde kimen til et helt andet liv, end det vi levede, før vi tog afsted. Et liv i et lavere gear – både når vi er undervejs, og når vi en dag parkerer cyklerne og skal skifte nomadetilværelsen ud med mere stabile forhold.
Vi ønsker et familieliv, der er mere præget af nærvær end vi tidligere har oplevet. Hvor vi har tiden til at være sammen, og hvor børnene kan lære af den viden, vi voksne har erhvervet os.

Vi ønsker at leve og opleve fremfor blot at overleve, som vi følte, vi gjorde, før vi tog afsted.

Hvad med børnene?

Hvad siger børnene?
Norah og Sebastian er til tider lige så begejstrede, som vi er – til andre tider minder de os om, at det er vores drøm, ikke deres. Det er tydeligt at mærke, at de efter en årrække som skilsmissebørn nyder, at se deres forældre enes og være glade sammen igen.
De klør på, når vi cykler – og de suger alle oplevelser til sig.

Hvad med deres skole?

De er meldt ud af skolen, så vi forældre har påtaget os ansvaret for, at de bliver undervist. Og hverken vi eller skolelederen på deres tidligere skole er i tvivl om, at det er en opgave, vi godt kan håndtere. De kommer ikke til at gå i skole 6-7 timer om dagen, tilgengæld får de meget intensiv undervisning. Vi frygter ikke det mindste, at de ikke får lært, det de skal.
Tværtimod er vi spændte på, hvordan det bliver, når de en dag vender tilbage og skal sidde stille så mange timer. Den tid, den sorg.

Hvad med deres sociale behov for at være sammen med jævnaldrende?

Det er et spørgsmål, vi har stillet os selv. Og svaret er, at den tager vi, når den kommer. Skulle de savne kontakt med jævnaldrende børn, så er vi blevet foreslået at gå ned på en lokal skole i det område, vi er i, og høre om de har lyst til besøg af to danske forbipasserende børn.

Hvordan holder I kontakt med deres venner?

Norah holder kontakt med sine klassekammerater og veninder via Instagram, SnapChat, sms og email. Desuden har vi mulighed for, at de kan snakke med deres kammerater og familien via Google Hangouts og Skype.

Hvad vil I gerne give dem ved at tage dem med på sådan en tur?

Først og fremmest vil vi gerne vise dem verden og de mange forskellige måder at leve på. Vi vil gerne vise dem en alternativ måde at leve livet på, end den hverdag de har haft de første 8-10 år af deres liv.
Sidst men ikke mindst vil vi gerne give dem mod til at følge deres drømme fremfor at pakke dem væk.